I denne episode taler Helle Bro med Ken Bonefeld Nielsen om, hvordan ledere kan skabe organisationer, hvor cybersikkerhed er forankret i prioriteringer, kultur og medarbejderadfærd. For robusthed handler ikke kun om systemer og beredskabsplaner. Det handler også om mennesker – og om det fælles ansvar for at reagere, før en lille hændelse vokser sig større.

I denne episode fortæller CEO Lisbeth Dau om de første døgn under pres, om forhandlingerne med hackerne og om de ledelsesdilemmaer, der opstår, når en teknisk krise rammer både drift, data og mennesker. En samtale om kriseledelse, ansvar – og om at stå fast, når kontrollen forsvinder.

I denne episode taler Helle Bro med Louise Sletting, vicedirektør med ansvar for presse og kommunikation i Dansk Erhverv, om timerne, hvor branden stadig rasede, pressetelefonen kimede, og kommunikationen skulle koordineres fra fortovet ved siden af brandbilerne.

Louise fortæller om at skabe ro og retning i en organisation, der var dybt berørt. Om talsmandstruktur, intern kommunikation og ansvar. Og om den kultur, der gjorde det muligt at handle klart, mens krisen stadig var i gang.

I denne episode taler Helle Bro med sanger, sangskriver og forfatter Pernille Rosendahl om den personlige krise. Den, der ikke nødvendigvis har en tydelig begyndelse og afslutning, men sætter sig i kroppen, i arbejdslivet og i måden, man leder sig selv videre på.

Samtalen handler om en hård branche, usynlige magtstrukturer, offentligt pres, trusler og ensomhed – men også om mod, ansvar og arbejdsmiljø. Om forskellen på skyld og ansvar. Og om hvorfor selvledelse ikke handler om at stå alene, men også om at forstå, hvornår man har brug for andre.

I denne episode af 'Det du leder efter' taler Helle Bro med Camilla Lercke Odgaard, Senior Vice President for marketing og kommunikation i Tryg, om, hvad der skal til for at skabe ro, retning og handlekraft, når presset stiger, og overblikket mangler.

Samtalen handler om kriseberedskab, kommunikation og ledelse under pres – men også om kultur, tillid og træning. For et stærkt beredskab bliver ikke bygget i selve krisen. Det bliver bygget længe før.

Lyt med, hvis du vil forstå, hvad ledere kan lære af professionel krisehåndtering – og hvorfor kriser afslører, hvad en organisation i virkeligheden er bygget af.

I denne episode taler Helle Bro med cyberforhandler Michael Sjøberg om kriseledelse, hackerangreb og de afgørende beslutninger, der skal træffes, når en teknisk hændelse bliver til en krise for hele organisationen.

Hør bl.a. hvorfor ens første leder har afgørende betydning for egne ambitioner – og hvorfor mennesker ofte binder sig til mennesker før organisationer.

I denne episode gør Christian Qvick op med de udbredte generationsmyter og viser, hvad forskningen faktisk peger på: At årstal forklarer overraskende lidt om vores arbejdsliv – og at alder, livsfaser og individuelle præferencer betyder langt mere.

Vi taler om, hvordan stereotype fortællinger kan blive selvopfyldende profetier, og hvad der sker, når ledere begynder at lede kategorier i stedet for mennesker.

Og så undersøger vi, hvad der skal til for at tage det individuelle lederskab alvorligt i en travl hverdag.

En episode om evidens, nysgerrighed – og om at møde mennesker dér, hvor de er i livet.

I denne episode taler Helle Bro med familieterapeut og uddannelsesdirektør Fie Hørby om, hvordan kontakt, nærvær og tydelige grænser styrker ledelse i en kompleks verden.

Samtalen udfolder, hvordan vores tilknytningsmønstre præger samarbejde og kommunikation, hvorfor pres og fart får os til at miste kontakten, og hvordan ledere kan skabe relationelle rum, hvor medarbejdere tør bringe både tvivl og idéer i spil – til glæde for fællesskabet og samarbejdet.

I denne episode møder du Karsten Lauritzen, tidligere skatteminister og mangeårigt medlem af Folketinget – i dag administrerende direktør i Danske Advokater. Han fortæller om skiftet væk fra Christiansborg, om et råd der ændrede alt, og om erkendelsen af, at ambition og balance ikke er hinandens modsætninger.

Det er en samtale om mod, tempo og selvindsigt. Om at være ærlig omkring sine begrænsninger – og om hvorfor refleksion kan være en af de stærkeste kompetencer i moderne ledelse.

I denne episode af bro fm taler jeg med Christian Stendevad om ledelse, konflikter og kriser – og om de erfaringer, han gjorde sig som CEO i Penneo, da interne uenigheder blev en offentlig sag.

Christian havde prøvet det før. Bygget en virksomhed op fra startup til international succes. Så da han trådte ind i Penneo, var det med erfaring, ambitioner og mod på at gøre det hele én gang til. Men intet gik helt som forventet.

Undervejs blev det tydeligt, at selv den bedste strategi ikke kan stå alene, hvis relationerne skrider. At det kræver mere end væksttal at skabe en organisation, der kan holde til modvind. Og at kriser ikke altid kommer udefra – nogle gange starter de i det stille og vokser frem mellem mennesker, der vil det samme, men ser verden forskelligt.

Det er en samtale om de svære beslutninger. Om det usynlige arbejde bag vækst. Og om det ledelsesmod, det kræver at blive stående, når der opstår uro i organisationen – og blikkene rettes mod dig.

Lyt med, og bliv klogere på:

• Hvad det kræver at skalere en virksomhed – ikke kun forretningsmæssigt, men menneskeligt
• Hvordan du som leder håndterer konflikter og skaber tillid midt i en offentlig krise
• Hvilke spørgsmål du skal turde stille – og hvilke beslutninger du ikke kan uddelegere
• Hvornår det er tid til at give stafetten videre – og hvordan du gør det med værdighed.

Siden hun tiltrådte som generalsekretær i 2022, har Susanne professionaliseret UNICEF Danmark og styrket de partnerskaber, der under covid-19 løftede omsætningen fra 200 til 800 millioner kroner. Med en baggrund fra den private sektor har hun arbejdet målrettet på at udvikle en organisation, der tænker og agerer som en professionel samarbejdspartner – og ikke som en klassisk NGO.

Men hun har også stået med fødderne i mudderet. I teltlejre i Pakistan. I beskyttelsesrum under skoler i Ukraine. Hos børn, der både er sårbare og stærke – og som minder hende om, hvorfor det er værd at holde fast i ledelsens største ansvar: at blive ved med at være modig.

Lyt med og bliv klog på:

• Hvordan man skaber en professionel organisation med afsæt i både strategi og medfølelse
• Hvordan man leder i krydsfeltet mellem det indre og det ydre, det nære og det globale
• Hvad det kræver at træffe modige beslutninger – og stå ved de fejl, der følger med
• Hvordan personlig disciplin og vinterbadning kan være et billede på organisatorisk mod
• Hvorfor håb og taknemmelighed ikke er floskler, men helt konkrete ledelsesredskaber

Dagens bro fm-gæst, ph.d. i Work-Life Balance, forfatter og stifter af B-Society, Camilla Kring, mener, at det er på høje tid vi genovervejer vores tidskultur i arbejdslivet. Menneskers biologiske døgnrytmer er nemlig vidt forskellige, og når virksomheder ignorerer den kronodiversitet med ’one-size-fits-all-løsninger’, risikerer både trivsel, produktivitet og kultur at lide.

For at sætte fokus på kronobiologi og ledelse har Camilla Kring i sin karriere arbejdet for mere fleksible arbejdsrammer. Hun har blandt andet stiftet B-Society – en international bevægelse for B-mennesker – og driver konsulenthuset Super Navigators. I mere end 15 år har hun rådgivet virksomheder i at skabe en tidskultur, hvor medarbejdere får autonomi til at arbejde i takt med deres eget indre ur.

Hendes budskab er klart: Fremtidens arbejdsplads skal anerkende kronotyper og give plads til både A- og B-mennesker. For når medarbejdere kan følge deres kronobiologiske rytme, øges både deres trivsel og effektivitet. Det handler ikke bare om fleksibilitet, men om at lade kronobiologi og ledelse gå hånd i hånd.

Lyt med, og hør:

• hvad kronodiversitet er, og hvorfor det er vigtigt, at du arbejder med det på arbejdspladsen

• hvorfor en fast 8-16 kultur kan skade både dine medarbejderes sundhed, produktivitet og arbejdskultur

• hvordan du som leder skaber fleksible rammer, der respekterer medarbejdernes døgnrytmer.

I denne episode af bro fm, zoomer Helle Bro og dagens gæst, Merete Otillia Knudsen ind på kunsten som ressource for ledelse, branding og innovation.

Merete Otillia Knudsen er tidligere marketingdirektør i Flügger, nu passioneret iværksætter og kvinden bag både The Danish Club og Erhvervslivets Kulturpris. Med en mission om at bygge bro mellem erhvervs- og kulturlivet har Merete for alvor taget sin egen medicin og sprunget ud som selvstændig med et mål om at åbne døre til unikke, kulturelle oplevelser, der både skaber begejstring og potentielt forandrer vores perspektiver på verden.

Hør med, og bliv klogere på, hvordan:

·      du kan bruge en kunstnerisk vinkel til at navigere i en verden i konstant forandring

·      du gennem kunst kan rykke på alt fra brandidentitet til trivsel

·      du med kunst og kultur kan styrke kreativiteten og innovationen i din virksomhed.

Denne episode af bro fm er til dig.

Her går vi mere praktisk til værks og hiver AI-snakken med ned på jorden igen eller - som dagens gæst - med ud på løbetur. For Lars Gudbrandsson har en halv-kryptisk vision om at omsætte AI’en fra ”laksemadder til leverpostej”.

Så hvem er Lars, og hvorfor skal du lytte til ham og hans leverpostejsfilosofi?

Lars er en erhvervsleder med over 25 års erfaring inden for digital transformation og dataanalyse. Han er tidligere CEO for IIH Nordic og kendt for sin visionære tilgang til teknologiintegration, som har fået ham på "Nordic 100 in Data, Analytics & AI"-listen samt nomineret til Danish Digital Award.

Senest har Lars demonstreret sine evner, ved at bruge AI til at træne op til 100kms-løb og gennemføre en MBA – samtidig.

Altså en mand, der ved en ting eller to om, hvordan man omsætter nye teknologier til praksis. Sammen med ham forsøger Helle Bro at komme til bunds i, hvordan medarbejdere og topledelsen skal gribe AI’en an, hvor ansvaret for implementering skal placeres og hvordan de skal arbejde med den.

Lyt med, og bliv klogere på:

• Hvorfor det er hul i hovedet at ansætte en ’Head of AI’
• Hvor ansvaret for AI skal placeres i din organisation
• Hvilken kultur succesfuld AI-integration kræver af din organisation

Især for gamle organisationer kan en flytning være en god mulighed for at gentænke traditionerne og genopfinde sig selv. Det er i hvert fald den mulighed, som Janni Schou, kommerciel direktør i AP Pension, har øjnet.

Sammen med sit team skal Janni tage stilling til, hvilke dele af kulturen der trænger til fornyelse, og hvilke der stadig skal være bærende i deres spritnye, moderne domicil.

Og timingen er da heller ikke tilfældig. For udover den forestående flytning har AP Pension netop gennemgået en fusionering, og antallet af medarbejdere er mere end fordoblet på få år. Der er altså brug for nye rammer på alle fronter.

Lyt med, og hør:

• Hvordan du lever og leder i store transformationer
• Hvordan du bliver en kulturbærer for nye og gamle medarbejdere efter en fusion
• Hvordan du inddrager dine medarbejdere i forandringerne og giver dem ejerskab.

Netop derfor er Christian, og medforfatter Dennis Nørmark, aktuelle med bogen, Gid min leder var høvding, som er et opgør med det klassiske ledelseshierarki med den bestemmende leder i toppen. Det bedre alternativ, argumenterer forfatterne, finder vi blandt Amazonas høvdinge, der besidder egenskaber, der gør dem til exceptionelt dygtige ledere.

Høvdingene fornemmer nemlig ikke kun, hvorfor den ene klan er blevet uvenner med den anden, men ved også, hvordan de får dem til at tale sammen igen. Høvdingen ser mønstre, andre ikke får øje på, og navigerer i konflikter med en imponerende evne til mentalisering – sådan som vi kalder det i moderne ledelse. En færdighed, mange moderne ledere kunne lære meget af. 

Det handler om at sætte sig i andres sted, forstå deres perspektiv og bruge den indsigt til at skabe relationer – og resultater.

Lyt med, og hør:

• hvad du kan lære af 'oprindelig viden'
• hvorfor generøsitet vinder følgeskab
• hvordan du konfliktmægler som en høvding.

I to måneder forbereder Cecilie sig derfor på at vinke farvel til både sit team og hjertebarn. Men sådan endte det som bekendt ikke, og ELLE er stadig at finde på sin vante hyldeplads.

For midt i det hele beslutter Cecilie og to kollegaer sig for, at danske ELLE må og skal reddes.

Som 50-årige bliver Cecilie derfor pludselig selvstændig udgiver af et magasin i en tid, hvor trykte medier ellers har trange kår.

Hør Cecilie fortælle om omstilling fra en stor koncern, med alle de muligheder for sparring og hjælp, som det indebærer, til et lille tremandsteam.

Om ansvaret, friheden og samarbejdet. Men også om det, hun giver slip på, og hvorfor hun smiler mere i dag. 

Lyt med, og bliv klogere på:

·      Hvordan du skifter fra en stor koncern til at blive selvstændig

·      Hvordan du indgår i et mindre team og det delte lederskab

·      Hvordan man kan holde printmediet relevant i 2024.

Sofie var nemlig sprunget ind i ferien som konsulent i Kommunernes Landsforening, men skulle nu lande på begge ben i rollen som kulturdirektør i Vejle Kommune på den anden side.

En akrobatisk øvelse, som nok ville give de fleste koldsved. Men med sig i springet havde Sofie en vision om en moderne kommune og et fundament i religionspsykologien. Og det var nok. 

For knap 1½ år og en nedlukning af landet senere, blev hun også Sundhedsdirektør i kommunen med ansvar for en faggruppe, der nu talte alt fra arkæologer til tandplejere. 

Hvad der fik Vejle Kommune til at satse på Sofie, og hvordan hun er lykkedes på trods af hendes i starten begrænsede ledelseserfaring, corona-nedlukninger og et enormt bredt fagfelt, kan du høre om i dagens podcast. 

Lyt med og hør:

• hvordan du kan forberede dig på direktørrollen
• hvordan du kan skabe trivsel for både medarbejdere og ledere
• hvordan religion og det spirituelle kan hjælpe dig i retning af en mere menneskelig ledelsesform.

Det mærker vi også i Danmark, hvor vi følger valget med facination og bekymring. For som en forholdsvis lille, åben økonomi er der potentielt rigtig meget på spil, når magten genforhandles hos en af vores største samarbejdspartnere. Men hvor bekymrede behøver vi egentlig at være, og i hvilken kandidats hænder er vi sikrest? 

For at komme det spørgsmål nærmere har vi inviteret USA-ekspert og økonomisk redaktør på Berlingske, Ulrik Bie, med i studiet.   

Sammen snakker Ulrik og Helle om, hvad der er på spil i valget, både for kandidaterne og amerikanerne, men også for os hjemme i lille Danmark.

Lyt med, og få en forståelse for:

• hvorfor især danskerne er særligt investerede i valget i USA
• hvordan de to kandidaters ledelsesstile adskiller sig
• hvilke udfordringer kandidaterne står over for
• hvorfor køn stadig spiller en væsentlig rolle
• hvad udfaldet at valget kan betyde for danskerne.

Bag succesen står designeren og entreprenøren Frederikke Antonie Schmidt, som jeg har haft glæden af at have med i bro fm-studiet.

Skal vi forstå Frederikke og Roccamore, skal vi, ifølge Frederikke selv, tilbage til hendes barndom, hvor hun som enebarn til en hippiemor blev opfordret til selv at udforske sine grænser og meninger – og kæmpe for dem. Også når det er svært.

En tilgang der har ledt hende både sydpå til Italien for at forfølge designerdrømmen og tilbage til Danmark igen som entreprenør.

Lyt med, og hør Frederikke fortælle:

• hvordan tilgangen i Roccamore trækker tråde til hendes egen barndom
• om at finde sig selv og egen ledelsesstil
• hvilket råd hun i dag ville ønske, hun kunne give til sig selv som nyudlækket iværksætter. 

I dag er cyklen parkeret i stativet foran Samn Forsyning i Horsens, mens Alex løser dagens opgaver fra direktørstolen.

Det er her jeg fanger ham på telefonen til en snak om hans utraditionelle vej ind i det danske erhvervsliv og direktørrollen.

For hvordan ender en professionel cykelrytter som direktør for et forsyningsselskab? Hvad har han, som ufaglært, lært om ledelse og hvad kan ledere lære af elitesporten?

Lyt med og find ud af:

• hvordan Alex var med til at ændre måden, man i dag leder et cykelhold på
• hvad der overraskede Alex mest i overgangen fra cykelverdenen til det almindelige erhvervsliv
• hvilke principper fra cykelverdenen han hhv. har holdt fast ved og givet afkald på.

Hvorfor står det så galt til?

Jeg har, nysgerrig på problematikken, inviteret Henriette von Essen-Leise, direktør i Mercuri Urval, med i bro fm-studiet. I Mercuri Urval arbejder Henriette og hendes kollegaer med at matche ledere og virksomheder. Altså headhunting i folkemunde (eller executive search, som Henriette selv kalder det).

Henriette er om nogen helt tæt på rekrutteringsprocesserne og den føromtalte problemstilling. Hvor tænker hun, at roden til problemet ligger? Og er der noget, vi kan stille op?

Lyt med og blive klogere på:

• hvorfor vi skal sætte tempoet ned, når vi rekrutterer
• hvorfor både virksomheder og kandidater skal være mere modige
• hvad en i Henriettes stol ser på, når hun kigger på CV’er.

AI kan forbedre effektiviteten og produktiviteten. 

Den kan overtage rugbrødsarbejdet, så medarbejderen bedre kan bruge tiden på de værdiskabende opgaver. 

Og så kan AI sikre et godt fundament for beslutninger, fordi den kan analysere store datamængder hurtigere, end vi mennesker kan nå at overveje, hvad vi skal søge på.

Og meget, meget mere.

Det lyder jo alt sammen meget lovende og tillokkende. Specielt i en verden, der kører i så højt et gear, at vi selv har svært ved at følge med. 

Men er det for godt til at være sandt?

Episodens gæst, Henrik Stenmann, som er selverklæret AI-evangelist og tidligere direktør i IHH Nordic, er ikke i tvivl. Glem snakken om utopier, AI er fremtiden:

”Man kan gøre det, man plejer at gøre – bare endnu nemmere. Man kan i virkeligheden tale om, at man bliver udstyret med superkræfter”, fortæller han.

Lyt med og bliv klogere på:

• hvorfor det kan være en god ide at være bevidst uambitiøse, når vi arbejder med AI
• hvorfor det er en dårlig ide, at ledere er dem, der ved mest om AI
• hvorfor vi skal tage et skridt tilbage fra AI-redskaberne, når vi kaster os over arbejdet med dem.

Skal vi gribe fremtiden og samtidig lande på benene, må vi gøre det i fællesskab - på tværs af fagligheder og sektorer. I hvert fald, hvis du spørger Anders Folmer Buhelt.

Anders er akademidirektør for Akademiet for Social Innovation, hvor udvalgte ledere mødes for at søge løsningerne på samfundets helt store udfordringer. Som Anders forklarer, så handler det for akademiets medlemmer ikke om at bryde kompleksiteten ned, men derimod at blive i den. Dét som en anerkendelse af, at udfordringerne sjældent er simple, og at løsningerne, tilsvarende, heller ikke kan være det. Løsningerne kræver enorm båndbredde, og derfor har vi både brug for hinanden og en helt ny tilgang til ledelse.

I sin grundessens handler det om at gøre den kollektive intelligens til kollektiv visdom, som Anders så fint udtrykker det.

Lyt med i podcasten, og hør mere om:

• tilgangen i Akademiet for Social Innovation  
• hvorfor det er strengt nødvendigt, at vi træner de dybe samtaler
• hvordan vi må gentænke lederrollen og derigennem selve magtstrukturen.

i mediemøllen. De er blevet kaldt curlingbørn, forkælede og dovne. Det er voldsomme

påstande om den generation, der i år 2025 vil udgøre 27 % af den globale

arbejdsstyrke.

Hvor tidligere generationer ofte blev i samme stilling i mange år, vil hver tredje medarbejder fra

generation Z skifte job i løbet af et år. Som leder er man derfor nødt til at

forholde sig åbent og nysgerrigt til den nye generation, hvis man vil fastholde

dem på arbejdspladsen.

I det hele taget nytter detikke at nedgøre andre generationer. Vi skal væk fra generationsKLØFT og i stedet skabe et generationsLØFT, som Emilia Van Hauen så fint formulerer det i sin nye bog om generation Z, ’Generationen, der skal redde verden’.



Jeg har inviteret hende en tur forbi bro fm til en snak om, hvorfor vi insisterer på, at vores egen

generation har alle svarene. Og om, hvordan vi bedst leder generationen, der

skal redde verden. 

Sådan konkluderer forfatter og rådgiver, Astrid Haug, i sin nye bog "Klimakommunikation", der netop har ramt hylderne i de danske boghandler. 

Astrid opfordring er derfor klar: Skal vi løse klima- og kommunikationsproblemerne, skal vi først erkende, at den grønne omstilling er kompliceret, og at quickfixes både er umulige og utroværdige. Virksomhederne bliver derfor også nødt til at stille sig selv det afgørende spørgsmål: kan vi stå inde for det, vi prædiker?

Lyt med, når Astrid og jeg snakker om:

• Hvordan Astrid holder sig opdateret på nye trends og fænomener
• Vigtigheden af bygge bro mellem virksomheder og klimaaktivister
• Hvordan vi undgår personlig udskamning og pege fingre i klimadebatten.

Det var refleksionen Lars Matjekta tog med sig, da han i 2020 måtte forlade stillingen som administrerende direktør i Aller Media.

Når han tænker tilbage, står det i dag klart for ham, at hans ledelsesværdier var kommet i ubalance: Målbarheden var kommet til at fylde mere end mærkbarheden. Og det var slet ikke sådan, han forstod sig selv eller lederrollen.

Lars brugte derfor tiden efter på at finde sig selv og en ledelsesfilosofi i balance. En filosofi der giver plads til mennesket og som udforsker potentialet i egne værdier. Han kalder det ”væredygtig ledelse”.  

Lyt med, og hør Lars fortælle om:

•  at skabe ”væredygtige” arbejdspladser, som ikke driver rovdrift på de menneskelige ressourcer.
• hvorfor han etablerede en netværksgruppe med buddhistisk forbillede
• selv at skabe et væredygtigt arbejdsliv - først som freelancer, nu i Molt Wengel.

Det ved Susanne Lauth, sygeplejefaglig direktør på Aarhus Universitetshospital, som netop er blevet udnævnt som ledelsesambassadør for staten. 

Hendes vej til topledelse lå bestemt ikke i kortene fra start. Og opgaven, hun har taget på sine skuldre, ligger heller ej i letvægterklassen.

Sundhedssektoren står overfor flere komplekse udfordringer i de kommende år. Den aldrende befolkning vokser, og der er færre yngre mennesker til at sørge for deres ve og vel. Hvordan sikrer man lige fællesskab og sammenhængskraft, med så benhård en udfordring forude?

Hør Susanne Lauth fortælle om:

• At skabe tid til at være proaktiv og undgå permanente brandslukninger
• Vigtigheden af at se ledelse som en holdsport og modtage input fra kollegaer
• Hendes rejse fra sygeplejerske til topleder.

Sådan opsummerer jeg Astrid Joos, Group CEO i Glamox, i denne episode af bro fm.

Astrid er nemlig ikke bange for at flå teltpløkkerne op for at forfølge sine drømme, uanset om det leder hende tværs over Grønlandsisen eller til en lederstilling på den anden side af Skagerrak.

Den slags drive kan være svær at greje. Jeg er derfor spændt på at høre, om Astrid kan sætte sit mod og energi på formular. Hvilke værdier driver hende? Hvordan lykkes hun med at balancere både fritids- og karrieredrømme? Og som nordmand, hvad er så hendes perspektiv på Danmark og vores ledelsesstil - har vi noget at lære af vores norske nabo?

Lyt med, og bliv klogere på:

·      hvilke fem personlige værdier, der driver Astrid

·      udfordringerne ved at bosætte sig i et nyt land

·      hvordan Astrids ”ja til kvoter”-artikel i Berlingske skabte røre i ligestillingsdebatten

·      forskellene på dansk og norsk ledelsesstil

·      hvordan en vandretur i det kolde nord kan inspirere ledelse.

I sin seneste bog ’Lige er ikke det samme som ens’ sætter Birgitte Baadegaard spørgsmålstegn ved, om vi overhovedet bevæger os i retning af mere ligestilling på arbejdsmarkedet, eller om der i virkeligheden blot er tale om, at kvinder er ved at tilpasse sig et samfund, der i vid udstrækning er udviklet af og til mænd.

Lyt til episoden med Birgitte, hvis du vil høre mere om:

·      hvorfor vi skal være mere skarpe på forskellen mellem equality og equity

·      hvad arbejdspladser går glip af, når kvinder tilpasser sig strukturer skabt af mænd

·      hvorfor vi skal dykke dybere ind i emner, inden vi lægger os fast på et narrativ.

Det ved Casper Kirketerp-Møller. Han er direktør for Clever, hvor de for tre år siden besluttede sig for at kaste sig ud i en ledelsesfri kultur. Det taler Helle med ham om i seneste episode af bro fm.

Ansvar og hierarki er ikke blevet fremmede begreber i Clever. De har bare fået en ny betydning. For en ledelsesfri struktur betyder mere frihed, men det betyder også mere ansvar til den enkelte, og som Casper siger, er det ikke for alle – endnu i hvert fald.

I Clever har det været en gave at sætte virksomheden og medarbejderne fri. Det afspejler sig også tydeligt, når de søger nye medarbejdere, og indbakken bugner af ansøgninger. Men hvad er det, der gør en ledelsesfri struktur så spændende? Det finder du ud af i det nyeste afsnit af podcasten, hvor du også bliver klogere på:

• hvordan et opgavehierarki fungerer
• hvorfor ydmyghed er et nøgleord i Clever
• hvordan man hjælper en medarbejder, der pludselig skal tage en leders beslutninger.

Det er noget af det, du kan høre mere om i den seneste episode af bro fm. Her taler Helle med Thomas Mejlgård, som er HR-chef for Semco Maritime.

Her arbejder de benhårdt for diversiteten. Og det er ikke altid let i en industri, der er præget af store paradokser på diversitetsområdet. For på den ene side er offshore industrien præget af mange normer og af medarbejdere, der har været det samme sted i mange år. På den anden side er den også præget af globalisering.

Hos Semco Maritime løser de blandt det ved at ansætte relationsskabere og ved at tale om fællesskab og life-balance frem for work-life-balance.

Lyt med, hvis du vil være klogere på:

• Hvordan de har fået diversitet og mangfoldighed på dagsordenen i den traditionelle, mandsdominerede offshore-virksomhed
• hvorfor du bør tale om life-balance frem for work-life-balance
• hvordan medarbejderne kan blive en af organisationens vigtigste hjælpemidler til at sikre diversiteten. 

Marie Kronquist er buddhist og coacher folk i, hvordan buddhismen hjælper os til at finde vores vej i en kompleks verden. Både når livet byder på store udfordringer, på stress eller på tankemylder. Men også, når vi bare føler, at livet hele tiden løber lidt hurtigere end os.

Verden er nemlig, som den er – som Marie siger. Vi kan ikke ændre på, at tempoet er højt i 2023. Men i stedet for at løbe stakåndet efter et liv, som vi aldrig indhenter, kan vi stoppe op, tage en pause og reflektere over, hvordan vi bedst agerer i verden, som den er.

Lyt med, hvis du vil blive klogere på:

·      hvorfor vi skal fokusere mere på vores eget udgangspunkt

·      hvorfor vi skal stoppe med at sige, at verden bevæger sig i for højt et tempo

·      hvorfor Marie kalder sine coachingforløb for følgeskab.

Kasper er direktør på Det Kongelige Teater, og så er han første gæst i denne sæson af bro fm.

Hverken ledelses- eller teaterverdenen er ny for ham. Han blev nemlig allerede operachef på Det Kongelige Teater som 26-årig. Selvom Kasper nærmest har statsborgerskab på Det Kongelige Teater, er der ikke tid til at hvile på laurbærbladene, når man er direktør for et teater med høje ambitioner, der skal være noget for alle danskere.

I første episode af bro fm fortæller Kasper om, hvordan det er at være direktør for en organisation, der har skulle genopfinde sig selv mange gange i dens over 250 år lange levetid. En organisation, som mange danskere har holdninger til – både til det, der foregår på og bagved scenen. Og han fortæller om, at hans lederjob måske alligevel ikke adskiller sig så meget fra andres.

Selvom ballet og opera ikke er noget, de fleste møder i deres hverdag, er grænsen mellem kunsten og det administrative ikke så skarp for Kasper. For uanset om det handler om en operaopsætning eller en ny vækststrategi, er Kaspers opgave som leder at motivere folk og sikre, at hans visioner giver mening for medarbejderne.

Alt det kan du høre meget mere om i sæsonens første episode. Du finder den på Spotify, Apple Podcast og lige her på siden. 

Når hun taler om, hvad der venter os forude, er hun fuld af håb og tillid - og det er rart at høre i en verden fuld af kriser.

“Jo ældre vi bliver, jo mere imødekommende skal vi være for crazy, radikale idéer, fordi fremtiden bliver radikalt anderledes”. 

Der er lagt op til en interessant samtale om fremtidens arbejdsliv, for Anne Skare Nielsen er visionær og insisterer på, at alle løsninger ligger på den anden side af katastrofetanker og bekymringer. 

Lyt med for at høre: 

• Hvordan en fremtidsforsker forestiller sig den nye pensionsalder, og hvorfor hun synes, du burde arbejde indtil du dør
• Hvordan vores arbejdsrelationer kommer til at ændre sig markant i fremtiden
• Hvorfor Anne mener, at produktivitet ikke kommer til at skabe en ny verden 

Sådan fortæller min gæst Anders Meinert om overgangen fra det flotte kontor med loft til gulv vinduer til, at han nu balancerer momsregnskaber, investormøder og strategiudvikling, imens han tømmer opvasken. De mange bolde jonglerer han samtidig med at realisere iværksætterdrømmen i den nye tech virksomhed Avallone.

Jeg får også muligheden for at drømme tilbage til entreprenør-dagene, imens jeg taler med Anders om modet til at gå efter det, man brænder for og også, hvad der giver Anders ejerskab over sit arbejde på en fornyet måde. Vi diskuterer også mange andre emner fx: 

• Hvordan entreprenørskab gør, at vi måler succes på en anderledes måde

• Transitionen fra positiv ledelse i en stor virksomhed til at blive en mere transparent og realistisk leder i en start-up

• Hvorfor du som leder bliver tvunget til at planlægge kortsigtet og slipper kontrol med de lange planer

For 10 år siden sad Per Helge Sørensen utålmodigt på kontorstolen til endnu et langt ledelsesmøde. Det var det velkendte program med en overskrift, der begyndte på noget med værdier og sluttede på floskler. Absurditeten havde nået et komisk niveau - og netop dét blev afsættet for Per Helges gennembrud som komiker med satireshowet ”Djøf med Løgn”. 

Der er løbet meget vand i åen siden, og jeg har derfor inviteret Per Helge i studiet for at høre, om vores ledelse er blevet mere jordnær i 2022 – eller om han er i gang med at samle til bunke til en ny runde. Det kan kun blive sjovt og lærerigt.

Lyt med og bliv klogere på:

• hvem den næste generation af medarbejdere er, og hvordan du kan møde dem i deres forventninger til arbejdskultur

• hvad ledere stadig overser hos sine medmennesker, og hvordan du kan undgå det

• hvorfor du bør tænke mere i adfærd frem for abstrakte ledelsesmodeller.

Men hvordan har springet til bestyrelseslivet været? Hvad har det kostet – og hvad er vundet? Lyt med når Ulrikke og jeg taler selvledelse, relationsarbejde, diversity m.m. og bliv klogere på: 

• Hvorfor det er dit ansvar, som bestyrelsesmedlem, at bringe et nyt perspektiv ind i bestyrelsesmødet

• Hvordan man som bestyrelsesmedlem bliver sin egen chef og er ansvarlig for sin egen organisationsstruktur

• Hvordan krisetiden får ledere til at snakke om formålsdrevet organisationskultur, ESG og diversitet.

Bag modebrandet står Andreas von der Heide, som har drevet sin virksomhed med samme drive, som fik ham til at løbe 250 km gennem Saharas ørken for at promovere brandet tilbage i 2014.

En passion der også skinner igennem hos medarbejderne, hvor flere af dem ligefrem er så engagerede i Les Deux, at de har valgt at få tatoveret brandets logo på kroppen.

Den slags medarbejderkultur bliver ikke skabt fra den ene dag til den anden. Derfor har jeg inviteret ham til en samtale, hvor vi undersøger, hvad det har krævet at nå dertil.

Lyt med og bliv klogere på: 

• hvad det kræver af dig som leder at skabe særligt engagement og arbejdsglæde blandt dine medarbejderne
• hvordan virksomhedskulturen ændrer sig, når garagevirksomhed bliver til succesfuldt modebrand
• hvordan Andreas von der Heide har forenet sine bedste egenskaber med sin rolle som leder, og hvordan du bør gøre det samme.

Lyt med og bliv klog på:

• Hvorfor det er vigtigt at viske tavlen ren og gentænke ellers velkendte og velfungerende tilgange, når du starter på en ny arbejdsplads

• Hvorfor det er vigtigt, at du som leder sikrer dig ordentlig indsigt i kulturen på din nye arbejdsplads (og hvordan Christian har tænkt sig at gøre det i Falck)

• Hvad der kræves af fremtidens CFO’er og hvordan deres agendaer ændrer sig lige nu.

• Forskellen på transformation og transition – og hvorfor det potentielt er en alvorlig fejl at måle på den ene uden at tage højde for den anden.

Det forsøger jeg komme nærmere i dette afsnit af bro fm, hvor ledelsesrådgiveren og forfatteren bag bogen ”Lederskam”, Elsebeth Hauge, gæster podcaststudiet.

Lyt med og bliv klog på, hvorfor:

• det er svært som leder at tale om skam
• lederskam er en personlig, men ikke privat, sag
• du bør skabe et rum på din arbejdsplads, hvor der er plads til at erkende eller tale om beslutninger, I fortryder eller skammer jer over-

Lyt med og bliv klogere på:

• hvordan et mere personligt lederskab kan se ud
• hvorfor du bør overveje at rykke beslutningsmandatet fra lederen til medarbejderen
• hvilke hensyn du skal tage, hvis du overvejer radikal gentænkning af ledelsesstilen i din organisation

Med det spørgsmål in mente, har Helle Bro inviteret træningseksperten Anna Bogdanova med i studiet. Anna driver egen virksomhed, hvis formål er at hjælpe sine kunder med at finde en sundere balance mellem mentale og fysiske ressourcer samt arbejdsopgaver. Lige godt 1000 kvinder har været igennem Annas træningsforløb. 1001 hvis hun må tælle sig selv med – for Annas passion bygger på erfaringerne fra hendes eget stressforløb.  

Lyt med og bliv klogere på:

• hvordan Anna vender mentalt underskud til overskud

• hvorfor objektive markører ikke må overskygge de subjektive

• sammenhængen mellem energikriser og ubalance i kropsøkonomien

• hvordan lederen på baggrund af Annas erfaringer kan skabe rammerne for en sundere organisationskultur

Det forsøger jeg at komme til bunds i, når jeg sammen med medejeren af PwC, reflekterer over forholdet mellem risikostyring og virksomhedskultur.

Lyt med og lær:

• hvordan du leder et team bestående af meget forskellige mennesker
• hvordan risikostyring bliver mere end et kapitel i en rapport men del af jeres kultur
• hvorfor Brians afdeling må gøre tingene helt anderledes end resten af PwC, for at passe ind
• om du bør dele billeder fra jeres næste lederseminar på LinkedIn.

Og så har jeg også en høne at plukke med hele begrebet ”risikostyring”. 

Hvis der er noget godt, der er kommet ud af nedlukningen, så er det, at vi nu på samfundsniveau taler åbent om trivsel og mental sundhed på arbejdspladsen. Men hvad stiller vi op med alle vores erfaringer og alt det, vi har lært? Og hvordan sikrer vi, at de får en central rolle på fremtidens arbejdsplads?

Helle har inviteret erhvervspsykologisk rådgiver, Louise Luxhøi, ind i studiet for at se nærmere på netop de spørgsmål. For åben mikrofon taler de om, hvad corona og nedlukning har betydet for trivsel og lederskab, hvorfor det er svært at tale om mental sundhed og hvorfor lige nu, er det rette tidspunkt at handle på det. 

I denne episode får du:

• perspektiver på, hvordan nedlukningen har påvirket trivsel og lederskab
• indsigt i, hvorfor vi står med et såkaldt ’moment of power’, hvor det er lettere at flytte adfærd 
• tre gode bud på, hvad den opmærksomme leder bør handle på nu.

Det forsøger Helle Bro at blive klogere på i denne episode af bro fm, hvor hun har inviteret Annemarie Meisling, Senior Director i Corporate Affairs & Sustainability hos Chr. Hansen, i studiet til en snak om konkret implementering af bæredygtige mål.

Lyt med, og bliv inspireret til:

• hvordan du indarbejder de bæredygtige værdier i virksomheden
• hvordan det at fejle smart, kan hjælpe dig med at nå de bæredygtige mål
• hvordan en ny tilgang til virksomhedsstrukturer kan være nøglen til at løfte ambitiøse strategiske mål.

Hvordan det alt sammen hænger sammen, kan du høre i denne episode af bro fm, hvor jeg taler med Anders om autencitet, følgeskab, medarbejderinddragelse og kulturelle udfordringer.

Lyt med og få input til, hvor­dan du som led­er kan blive:

• mere eksplic­it omkring egne værdier ved at ​’walk the talk’.
• mere tro­værdig i rollen som led­er ved at anerk­ende egne og medar­be­jders evner.
• bedre til at få medar­be­jdere til at per­forme ved at invitere dem til at gøre det, som de er bedst til.

Helle Bro er trukket i de adfærdsvidenskabelige bukser og har inviteret Camilla Holm med i podcaststudiet til en snak om hendes nye stilling som koncerndirektør for kundevendte funktioner i PFA. Helle er nysgerrig på, hvordan Camilla lykkes med at matche kundernes virkelighed og behov med PFAs egne services – og omvendt. Lyt med når Helle og Camilla diskuterer udfordringerne ved at vedligeholde relationen med medarbejderne i en stor virksomhed, kundeindsigter og -rejser samt menneskelige barrierer.  

Bliv klogere på:

·        Udfordringerne ved at være synlig i en stor virksomhed (samt et par tips til hvordan du kan blive det)

·        Hvordan du når dine kunder lige dér, hvor de er i livet

·        Hvordan du får de interne ressourcer med, når services skal tilpasses

Hvorfor du skal blive ved med at stille spørgsmålstegn ved egne processer og viden

Lyt med og bliv klogere på:

·        Hvorfor digitale medier afføder reaktion fremfor refleksion

·        Forskellen på målbarhed og mærkbarhed

·        Hvordan et større fokus på mærkbarhed kan skabe tryghed og bedre performance

Feedbackkultur, forventningsafstemning og sårbarhed er nøgleordene i denne podcast, hvor Helle Bro har inviteret parterapeut og forfatter Katrine Axholm i studiet til en snak om god dialog og svære samtaler på arbejdspladsen. Lyt med, når de bl.a. diskuterer, hvorfor en konflikt ofte starter med dig selv, og hvordan selvindsigt og ansvar er de første skridt på vejen mod en mere harmonisk arbejdsplads.

Bliv klogere på, hvorfor:

• konflikterne opstår på arbejdspladsen

• det er dit eget ansvar, hvis du bliver stødt på manchetterne

• du må se fordomsfrit på dig selv, før du kan se fordomsfrit på dine kollegaer

• sårbarhed er en ubehagelig styrke.

Departementschef i Beskæftigelsesministeriet Søren Kryhlmand har rystet posen. Altså posen med havregryn. Og ud er faldet inspiration til hans personlige ledelsesstil: OTA. Som her står for ordentlighed, tydelighed og ambitioner. Tre centrale ingredienser i det ledelsesprodukt, som skal sikre den gode ledelse og kultur i ministeriet – også efter corona.

Søren Kryhlmand begyndte i jobbet som departementschef i Beskæftigelsesministeriet få dage før Danmark lukkede ned for første gang i 2020. I denne episode af bro fm fortæller han, hvordan han håndterede den første tid, og hvad har han lært om ledelse og mennesker gennem krisen. Han fortæller om rollen som ambassadør for offentlig ledelse – en rolle, han for nylig er blevet udnævnt til af regeringen, KL og Danske Regioner. Og så taler han om vigtigheden af stærk kommunikation i ledelse. Det glæder naturligvis vært Helle Bro.

Lyt med, og bliv blandt andet klogere på:

• hvad OTA-ledelse er for en størrelse

• hvad Søren Kryhlmands tid i det offentlige har lært ham om ledelse

• hvad coronakrisen har betydet for samarbejdet mellem det offentlige og det private.

Forfatter og foredragsholder Laura Vilsbæk Olesen arbejder med strategisk og digital forretningsudvikling, og så har hun stiftet nyibestyrelsen.dk, der skal inspirere flere til at kaste sig ind i bestyrelsesarbejdet. Hun gæster denne episode af bro fm med en opsang til de danske bestyrelser – og en opfordring til unge kvinder med bestyrelsesdrømme. Det handler især om diversitet og om at turde drømme højt.

Lyt med, og bliv klogere på:

· fordomme: Hvorfor er det så svært at bryde igennem som kvinde?

· nytteværdi: Hvad er en god bestyrelse, og hvordan ser den ud? 

kunsten at så frø: Hvad kan du selv gøre som kandidat til en bestyrelsespost?

Skaber dit arbejde værdi?

Måske ikke et spørgsmål, du har lyst til at stille dig selv. Eller svare på, for den sags skyld. Men dagens gæst i bro fm insisterer på, at vi alle sammen har et ansvar for, at det, vi bruger vores professionelle liv på, rent faktisk giver mening.

Helle Bro har nemlig inviteret antropolog og forfatter Dennis Nørmark i studiet for at blive kloge på pseudoarbejde – et begreb, Nørmark introducerede med en filosof-kollega i en bog 2018, som tiltrak sig en hel del opmærksomhed. Der var tilsyneladende mange, der nikkede genkendende til diagnosen af arbejdsopgaver/arbejdslivet.

Nu har Nørmark udgivet en opfølger: ”Tilbage til arbejdet - Sådan bekæmper vi pseudoarbejde i organisationer”. Her kigger han på, hvad ledere og medarbejdere konkret kan gøre for at bekæmpe det – i hans optik – meningsløse arbejde.

Det er tiden værd at lytte med

Lyt med, når Helle og Dennis taler om, hvor pseudoarbejdet kommer fra, og hvem der egentlig afgør, hvilke arbejdsopgaver der har værdi. De vender travlhedskultur, kunstigt lange arbejdsdage og ansvar (eller mangel på samme). Og om, hvordan vi alle sammen kan gøre op med pseudoarbejde.

Du lærer blandt andet:

· hvordan du spotter pseudoarbejde (hint: spørg til værdien)

· hvordan du håndterer pseudoarbejde som leder (det kræver sårbarhed, ansvarlighed og en god portion mod)

· hvordan du forbygger pseudoarbejdet i din organisation: Ærlighed er første skridt.

Helle Bro og Helle Øbo, administrerende direktør i AskovFonden, plejer at gå lange ture sammen og vende deres ledelsesmæssige udfordringer. I dagens anledning har de dog ladet vandrestøvlerne blive hjemme og er trukket i podcaststudiet. På 24 komprimerede minutter kommer de omkring:

- hvordan coronanedlukningen har ændret forventningerne og kravene til lederrollen

- hvilke samtaler vi alle sammen skal blive bedre til i en verden præget af digitale arbejdspladser

- hvad det mest kompetente, Helle Øbo kan forestille sig fra en ansat, er (hint: det indebærer tillid og ærlighed).

Helle og Helle runder også work-life-balance, forskellige forståelser af produktivitet og vigtigheden af at holde rigtig ferie.

Du lærer blandt andet:

- hvordan du kan overføre de sociale mellemrum til hjemmekontoret

- hvordan du skal håndtere, når folk ikke leverer det, du regnede med

- hvordan du leder opad, og hjælper din egen leder med at spille dig god.

Efter et kort otium er bro fm nu tilbage med direktøren for det hele, Helle Bro, som vært. Hun har inviteret forfatter og foredragsholder Bastian Overgaard i studiet til en snak om den strukturerede stilhed som ledelsesværktøj.

Bastian har netop udgivet bogen ’Støjfri ledelse. Hvordan vi opnår mere ved at snakke mindre’. Den har skabt debat rundt omkring på ledelsesgange og storkontorer, hvor vi har det med at tale mere end at klappe karry og reflektere.

Med udgangspunkt i bogen og egne erfaringer diskuterer Bastian og Helle bl.a. mødekultur, støj, stilhed og personprofiler.

I panelet møder du:

• Per Lindegaard Hjorth, formand i forbundet Kommunikation og Sprog
• Stine Hove Marsling, kommunikationsdirektør i Danske Spil
• Kim Larsen, kommunikations- og marketingdirektør i Danske Bank
• Eva Rieks, partner i bro
• Henriette Winther, senior kommunikationsrådgiver hos Danner

Vi har bedt de fem eksperter give deres bud på, hvad der gør dig til den bedste kommunikatør, hvilke undervurderede kompetencer du godt kan støve af, og hvad dine kernekompetencer skal være.

På tværs af samtalerne er der dukket tre temaer op:

Det bliver mindre og mindre tilstrækkeligt, at du bare gør det, du er god til. Du bliver nødt til at se det store billede på tværs af kanaler og fagligheder, så din kommunikation kan tale ind i et større perspektiv.

Kommunikation er en subjektiv størrelse. Det betyder, at der er mange, der har en holdning til dine leverancer. Det stiller høje krav til, at du tager din rådgivningshat på, at du er initiativrig, og at du tør udfordre, hvordan en historie skal vinkles.

For enden af enhver kommunikation står et menneske. Derfor er det vigtigt, at du tænker holistisk i forhold til din modtager, at du indgår partnerskaber og at du ser nye muligheder for, hvordan du kan brænde igennem hos din målgruppe.

De tre temaer er lige så afhængige af hinanden som benene på en trebenet taburet. Og de klæder dig på til at lykkes som kommunikatør.

Som ekstra flødeskum får du et konkret råd til, hvordan du lander dit nye kommunikationsjob.

Sæt dig godt til rette, og lyt til bro fm.

Hvad er der lige med de dér vaner for tiden? Svaret er ikke så overraskende: coronavirus (tadaaa). Den har rusket godt og grundigt op i vores tilværelse og medført en kæmpe forandring i vores hverdage på hjemmefronten og i den professionelle sfære.

Mens nogle af os er begyndt at dyrke mere motion og have mere kvalitetstid med familien, så øger andre af os vores indtag af chokolade og pomfritter – og er lidt mere usoignerede derhjemme. Derfor er det vigtigt, at du får evalueret dine vaner og får sorteret ud, som var de en del af den årlige forårsrengøring. Det hjælper Niels og Henrik dig med, når der går vanesnak i den i dagens episode af bro fm.

For helt ærligt – hvad ville du helst vælge: Topform eller isolationsdeller?

Hvad går du glip af, hvis du ikke lytter med?

En hel del. Du får nemlig:

o en rigtig nørdet fessorforklaring på, hvad en vane er, og hvorfor vi har vaner

o hele smøren om, hvorfor coronapandemien ikke er et helt dumt tidspunkt at skabe nye vaner eller bryde de gamle uhensigtsmæssige vaner

o svaret på, hvorfor motivation er en nødvendighed i vaneligningen – men ikke er bærende for at skabe og fastholde en ny vane

o fire trin til at skabe de bedste forudsætninger for at tage dine gode coronavaner med videre – altså post corona (ja, hvornår det så end er …).

Og så får du svaret på, om det rent faktisk tager 21 dage at skabe en ny vane, som 259.000 Google-skrøner pt. fortæller os. Niels har et bedre bud.

Så hvis dit FOMO-barometer godt kan klare, at du går glip af ovenstående, så kan du bare lukke dig selv ud J Ellers tryk på play-knappen ↑

Podcasten kogt ned

Som altid deler vi også nogle af de vigtigste pointer med dig, der gerne vil have det på skrift. Men du får altså ikke det hele. For vi vil allerhelst, at du lytter til Henriks sprøde røst og Niels’ kløgtige ord. Det kan du fx gøre lige her på Spotify, iTunes, Stitcher eller Podimo.

Men tilbage til essensen: Du får fire trin, som kan hjælpe dig med at fastholde dine gode vaner – hvad end det er i privaten eller på jobbet.

Trin 1: Find din motivation

Det første, du skal gøre, er at finde motivationen for at skabe eller fastholde din vane. For som Niels afslører i podcasten, så er motivation en utrolig vigtig ingrediens. Hvorfor er din vane vigtig for dig som privatperson eller for dit arbejdsliv? Hvad er den egentlige drivkraft? Her kan du med fordel optage en video, hvor du svarer på spørgsmålene til dit fremtidige jeg. For vi kan med sikkerhed sige, at dit fremtidige jeg ikke er så motiveret, som du er lige nu, hvor du planlægger din nye vane.

Trin 2: Bryd din vane ned til konkret adfærd

Hvad enten du vil være mere forberedt til dine virtuelle møder eller være mere tilstedeværende for dit afkom, så bliver du nødt til at være konkret. Derfor skal du finde en måde at planlægge og skabe de bedste forudsætninger for, at du holder din vane. Det gør du ved at bryde din vane ned til konkret adfærd, som du også lærer på vores uddannelse i adfærdsdesign og på vores teamforløb i adfærdsdesign.

Du kan fx definere, hvad du skal gøre, og hvornår du skal gøre det.

Eksempel 1: Jeg skal hoppe på trampolin med mine børn hver tirsdag og torsdag efter arbejde.

Eksempel 2: Jeg skal forberede tre spørgsmål til mine virtuelle møder hver morgen.

Trin 3: Definer din trigger

Hvis du vil gøre det nemt for dig selv at ’overholde’ din vane, så skal du definere din trigger. Med andre ord: hvilken kontekst sætter gang i din vane? Hvad er det gode stikord – eller det gode tidspunkt for at aktivere den?

Her kan du bruge ’når – så’-reglen, der tvinger dig til at hæfte din vane til en specifik kontekst. Det kunne fx være: Når mit vækkeur ringer, så laver jeg 20 sprællemænd eller Når jeg har børstet tænder, så forbereder jeg mig på dagens møder. Uanset om det er tidsligt eller fysisk, kan reglen hjælpe din hukommelse på rette vej. På denne måde giver du dig selv et (eller flere) stikord, der kan igangsætte din nye vane.

Trin 4: Følg op

Det sidste trin for at skabe de bedste vaneforudsætninger handler om at følge op. Det gør du ved at tracke din vane og progressionen, som du fluekneppefølger din vægt på den årlige juicekur. Opfølgningstrinnet er enormt vigtigt for at holde fast i vanen.

For at hjælpe dit fremtidige jeg, bør du også lave påmindelser om, at du skal huske at udføre din nye vane. Det kan fx være via en online eller fysisk kalender, der minder dig om din vane på det tidspunkt, hvor du har planlagt, at du vil udføre din nye vane. Brug din båndbredde lige nu til at planlægge din nye vane, for den er begrænset i morgen.

Ingen undskyldninger

Det var de fire trin. Så det gør du da bare lige, ikke? Easy peasy. Nu er der ingen undskyldninger for at skabe en ny god og vedvarende vane.

Derfor tænkte vi, at hun nok kunne lære os en ting eller tolv om, hvad vi skal gøre, når bølgerne går højt i kommentarfeltet.

Bum! Vi fik ret (hvis vi selv skal sige det). I dagens podcast fortæller Nana nemlig, hvordan du kan trække grundbegreber fra konfliktmæglingsverdenen direkte ind på sociale medier.

Hvis det ikke allerede er indlysende, skal du da lytte med, fordi du får:

• en stribe af praktiske metoder og tilgange til skriftlig konflikthåndtering, som du kan tage i brug, når du skal reagere på en sur emoji eller en CAPSLOCK-kommentar (for husk nu, at du ikke skal pisse tilbage, før du kan gøre det iskoldt)

• en grundig indføring i den konfliktteoretiske baggrund for, hvordan konflikter opstår på sociale medier – og i skriftlig kommunikation i det hele taget. Selvfølgelig krydret med shitstorm-eksempler fra den virkelige verden.

Og så kan du finde ud af, om du er en trykker eller en trækker. Ja, klik du bare på play-knappen ovenover for at finde ud af, hvad det betyder.

Vi kan ikke komme udenom, at Nana siger en hel del kloge ting i podcasten. Så vi har samlet de tre vigtigste pointer i en lille skriftlig goodiebox, som du kan åbne lige her.

For at forstå dine følgere er det vigtigt, at du forstår, hvad der rent psykologisk ligger bag adfærden på sociale medier. En af de præmisser kalder Nana for ’det unaturlige mod’. På sociale medier har vi en tendens til at være unaturligt modige, fordi vi føler os usynlige. Den følelse opstår på skrift, fordi vi ikke kan se den, vi kommunikerer med. Samtidig er vi mere følsomme overfor, hvad der bliver skrevet til os, fordi vi har en tendens til at opfatte ord hårdere på skrift. Derfor skal du huske – både når du skriver i, og når du læser kommentarsporet – at der er rigtig mange mellemregninger, der går tabt, fordi du og din følger sidder bag en skærm.

Hvordan vurderer du, om noget er fair, når tasterne taler for dine følgere? Hvordan skal en dårlig oplevelse eller en klage behandles retfærdigt? Nana præsenterer to grundbegreber, som du skal kende til for at give dine følgere en oplevelse af en fair proces:

1) Processuel oplevelse (måden sagen forløber på)

2) Indholdsmæssig oplevelse (indholdet i sagen)

Når vi håndterer konflikter på sociale medier, tænker mange af os, at følgeren bare gerne vil have ret. Uanset om det handler om en kommafejl på hjemmesiden eller et glemt guldmærke fra Føtex.

Men for at dine følgere skal føle sig retfærdigt behandlet, skal du ikke gå indholdsmæssigt til værks. Tænk i stedet på, hvad du kan gøre i relation til processen. Sørg for, at dine følgere føler sig hørt, kan komme til orde og har indflydelse i konflikthåndteringen.

En klog mand sagde engang ”Retfærdig er den, der vandrer retsindigt, lykkelige hans sønner efter ham”. Glem det, og lyt til Nanas vise ord.

Den sidste vigtige pointe handler om to typer af kommunikation inden for mæglingsverdenen, som du skal forholde dig til, når der er optræk til ballade. De hedder noget så mundret som tryk-kommunikation og træk-kommunikation. I podcasten lærer du om begge stilarter og om, hvilke kommunikative kendetegn de hver især har. Tryk-kommunikation handler bl.a. om at komme med forslag, argumentere og forklare. Mens dét at stille spørgsmål, lytte, lave åbninger, skabe visioner og opsummere hører under træk-kommunikation.

De fleste af os har en forkærlighed for tryk-kommunikation. Den slags bruger du fx, når du argumenterer og forklarer, uden at den, du kommunikerer med, har bedt om en forklaring. Og i en konflikt er det ofte mere hensigtsmæssigt at bruge træk-kommunikation: Træd et skridt tilbage, og prøv at finde problemets kerne.

Så var der heller ikke mere unboxing for den 25-øre. Resten må du lytte dig til :)

For i dag bringer vi en podcast om at podcaste. Den er til dig, der måske i længere tid har overvejet at starte en podcast – eller dig, der måske allerede driver en podcast, men som godt kunne bruge et staldtip eller to.

Til den helt grå og garvede podcast-type, kan vi anbefale, at du lytter til vores tidligere episode: #45: Branding på lyd: Sådan får du succes med din podcast.

Og hvem er så denne podcastgæst bag det indledende statement, tænker du nok? Det skal vi fortælle dig. Vi har inviteret en af dansk podcastings grand old men i studiet. Vores gæst har podcastet siden 00’erne (altså før det blev cool). For med 700.000 podcast-downloads med i bagagen er den garvede marketing-guru og podcast-nørd Ib Potter den helt rette mand til at give et lynkursus i podcast-disciplinen.

1. Du får alle ’hvorfor skal man podcaste’-argumenterne serveret direkte i din øresnegl. Bl.a. hvordan det kan være med til at skabe og etablere et personligt brand eller styrke dig eller din virksomheds position som ekspert eller thought leader.
2. Du bliver trin for trin guidet gennem podcast-processen – både fra det strategiske, tekniske og lavpraktiske hjørne.
3. Du kan begynde at podcaste liiige efter, du har hørt podcasten til ende (disclaimer: det kræver blot en telefon).

Så … hvad venter du på? Play-knappen er lige deroppe ↑

Kan du ikke overskue at lytte til en podcast – eller er du bare mere til det skrevne ord? Det kan også være, du bare har brug for at få genopfrisket et par pointer? Dig har vi selvfølgelig også tænkt på.

Vi har samlet de vigtigste pointer fra hele lydbaduljen. Dem kan du bruge som en blød rettesnor, når du skal i gang med at podcaste. De kommer her:

Når man skal i gang med podcasting, er der både noget, man skal tænke godt over – og udstyr man bør anskaffe sig. Men er du ikke klar til at investere i det store podcast-setup? Og har du heller ikke lyst til at gå ud og booke et lydstudie som det allerførste? Så er der tre ting, der er vigtige at have ved hånden:

1. En god mikrofon, der kan optage din sprøde stemme. Det siger lidt sig selv.
2. Et stykke optagelses- og redigerings-software på en computer. A hva’ for noget? Hold den tanke – vi kommer til det lidt længere nede.
3. Fysiske rammer, der giver god lyd – jo mere bamsebløde omgivelser, jo bedre. Alternativt kan du bare tage en dyne over hovedet.

Ingen podcast uden indhold. Derfor er det selvfølgelig vigtigt, at du har et koncept, som dit indhold kan navigere efter. Spørg dig selv:

• Hvad er formålet med min podcast, og hvem er min målgruppe?
• Hvilket format vil fungere bedst? Vært og gæst? Vært og vært? Eller noget tredje?
• Hvilken ramme skal podcasten følge? Og hvad med intro og outtro – og var der nogen, der sagde jingle?

Hør fx hvordan Ib har opbygget sit koncept i PotterCut, og hvordan han sikrer genkendeligled, tryghed og indikation [14:52].

Bag hver en podcast gemmer sig roller og opgaver, som skal sikre, at podcasten bringes til live. Det giver lidt sig selv, at der er en, der skal have styr på indholdet og evne at formidle det på lyd. Men den helt store pukkel ligger i efterbehandlingen af optagelsen – og hold lige fast, selvom det bliver liiiidt nørdet. Her taler vi det tekniske ansvar og det pernittengryn-klippearbejde, som sikrer at lydbidderne fra optagelsen bliver til en vaskeægte podcast.

Hvis du selv har mod på at tage den kasket på, findes der en masse tilgængelige redigeringssoftware, som har nogle ret seje navne: Audacity, Hindenburg, Garageband.

Faktisk, så siger Ib, at man bør bruge halvdelen af tiden på at lave selve podcasten – og den anden halvdel af tiden på at pushe det via online kanaler. Det kunne eksempelvis være på website, e-mail og sociale medier. Alt efter hvilken målgruppe, du vil nå ud til.

På den måde, kan du sende din episode ud i verden på bedst mulig vis. Og hvem vil ikke gerne det?

Det var så nøglepointerne (ja ja, i overskriftsform vel at mærke). Til dig, der bare ikke kan få nok … du kan være helt rolig. For vi har nemlig fået en række links fra Ib, som kan hjælpe dig med at komme i gang:

• Endnu en skarp podcastguide: https://www.smartpassiveincome.com/guide/start-podcast-pats-complete-step-step-podcasting-tutorial/
• En rigtig nørdet oversigt over podcast-udstyr – vi snakker mikrofoner, optagelsesudstyr og redigeringssoftware: http://pottercut.dk/udstyr/
• Et must have-lydprogram der sørger for, at din podcast har en sprød lyd: https://auphonic.com/

Og så kan du også allerede nu sætte Ibs egen podcast PotterCut i podcastkøen, efter du har lyttet denne episode af bro fm til ende.

Tænker du nogensinde ”Hvad er det, der går galt i det her samarbejde?”.

Hvad der lige præcis går galt, ved vi ikke. Men vi kan muligvis give dig nogle redskaber til at forstå udfordringen.

I denne episode i bro fm samler vi nemlig tråden op fra sidst. Vi har endnu engang sat vores gode kollega, Christina, i den varme podcast-stol for at forstå, hvordan vores forskellige profiler både kan arbejde for og imod os på jobbet.

Har du ikke lyttet til episode #50 endnu? Så hør den først, og få de bedste forudsætninger for at gribe pointerne i denne episode.

I denne episode dykker vi ned i de sidste to præferencepar i MBTI-værktøjet – også kaldet:

· Thinking over for Feeling

· Judging over for Perceiving

Når du har lyttet til episoden, kan du måske bedre forstå, hvorfor din kollega fra IT tripper for at komme videre i mødet, når du fortæller om dit nye sommerhusprojekt. Eller hvorfor din kæreste – for at trække pointerne ind i privaten – insisterer på at planlægge og koordinere restaurantbesøg på jeres ferie, når du egentlig bare gerne vil slentre rundt og gribe de muligheder, der spontant viser sig.

Få en forsmag på episodens indhold her ↓

Anders og Birte-eventyret fortsætter

Endnu engang hiver vi Anders og Birte på banen som vores eksempelboksebolde. Et umage par, der mildest talt er hinandens modsætninger.

Birte har fokus på sagen. Anders er relations-orienteret. Birte kan godt lide at planlægge og er typen, der får et kick af at sætte flueben. Anders er fleksibel og spontan – og så dyrker han især den her lad os se hvad der sker-mentalitet.

Klik på play-knappen, og lær, hvordan Anders og Birtes forskelligheder:

· kan resultere i rigtig mange sammenstød og misforståelser – og på samme tid kan være grobund for et utroligt givende samarbejde.

· kan give indspark til, hvordan du skal forstå din kollegas måde at træffe beslutninger på.

Hør også, hvordan det går på Anders og Birtes forlængede weekend i Rom (ja, de er simpelthen så gode kollegaer, at de nu tager på ferie sammen).

Men er den ged så barberet?

Du er måske en af dem, som allerede har taget et utal af personprofiler gennem tiden. Og du har måske ovenikøbet også reflekteret over, hvad profilerne konkret betyder for dig og dit samarbejde med kollegaer.

Men det betyder ikke, at geden er barberet ned til det bare, lyserøde skind. Faktisk har den knapt nok fået studset uld-lokkerne. Med andre ord: dit arbejde må altså ikke stoppe her.

Som Christina siger: ”Se personprofilen som et kærligt indspark til at blive klogere på dig selv, og brug det som et referencepunkt for udvikling.”

Har du nogensinde deltaget i et møde? Sandsynligvis. Så har du sikkert også tænkt en af disse to tanker efterfølgende:

1. Hvorfor sagde jeg dog også dét der om [indsæt emne, hvor din indre frisk-fyr fik lige lovlig meget taletid]?

2. Hvorfor sagde jeg dog ikke noget om [indsæt emne, hvor du aldrig fik markeret dit synspunkt]?

Det vil faktisk ikke undre mig, hvis du tænker en af ovenstående tanker sådan ca. hver gang, du har været til møde. Og hvis du aldrig har tænkt i en af disse retninger, er det måske tid til lidt selvrefleksion.

Sidder du ned? Ok, her kommer et chok (spoiler alert: du får slet ikke et chok): Det handler om personlighed. Mennesker er forskellige.

Du får lige et øjeblik til at absorbere denne rystende information.

”Forskellige hvordan?” kunne du måske fristes til at spørge, sådan lidt retorisk. Det er dette hvordan, du kan blive klogere på ved at lytte til Christina Hendels vise ord i dagens episode af bro fm.

Lyt her: [link til episode]

Christina deler ud af sin erfaring og viden, når hun fortæller dig og mig, hvorfor vi altid clasher med den samme kollega, ven eller bekendte. Og hun hjælper også med, hvad du kan gøre for at håndtere det bedre.

Det hele tager afsæt i det Carl Jung-baserede profilværktøj Meyers Briggs Type Indicator, eller bare MBTI i konsulentmunde. Du får et indblik i en verden af personligheder og præferencer. Det er grovkornet og dejlig overskueligt. Serveret på ca. 40 minutter – lige til dig.

Og Christina skal nok hjælpe dig med dine forbehold overfor profilværktøjer. For selvfølgelig har du dem, og det gør du også klogt i.

Anders kan godt lide lange møder. Birthe kan godt lide korte møder. Anders vil gerne i gang med mødet nu og her. Birthe vil gerne lige forberede sig lidt, så tiden bliver udnyttet bedst muligt.

Og sådan hygger Anders og Birthe sig med deres forskellige præferencer.

Vi har opfundet Anders og Birthe til udsendelsen. Det er dine to eksempelboksebolde, som hjælper dig til at lære, at du skal:

· være grundlæggende nysgerrig på dig selv

· identificere dine og dine kollegaers præferencer og tale om, hvilken adfærd der hjælper eller udfordrer jeres samarbejde

· turde trække tempoet ud engang i mellem, så du kan gennemføre de to ovenstående punkter.

De skånselsløse karma-killers er vores adfærdseksperter, Catrine og Thomas. De gæster studiet til en snak om test, test og atter test. Lyder det tungt? Måske lidt. Du får alt andet end lige en brutal svingom med det kompetente makkerpar, der efterlader dig lettere rundforvirret, men en hel del klogere.

Catrine og Thomas dissekerer nemlig din gode mavefornemmelse, når du har løst en opgave til ug med kryds og slange. For ofte er den følelse baseret på et falsk grundlag. Et grundlag, der ikke er testet.

Og lige en advarsel på forhånd: episoden er supernørdet – men ganske brugbar. Vi lover at holde dig i hånden hele vejen igennem de 37 minutters nørderi.

Det skal du fordi, at:

• du før eller siden må indse, at test, test, test er vejen frem, hvis du vil skabe resultater med reel effekt.

• du bliver klogere på, hvordan du kan fjerne de barrierer, der står i vejen for at teste ordenligt.

• du får konkrete eksempler, der trækker nørderiet ned på det lavpraktiske plan.

Så hvis du mangler det sidste, kærlige spark til at komme i gang med at teste, så skal du stoppe med at læse og i stedet trykke på playknappen.

Har du ikke lige 37 minutter tilovers i dag, så har vi samlet nogle af de vigtigste pointer her:

• Test er et stabilt stillads: Ligesom et stillads skal sættes ordentligt op med de rigtige modulsystemer og låseanordninger, så skal du sørge for at stille de rigtige spørgsmål, når du skal teste din løsning eller dit produkt. Hvis ikke du stiller de rigtige spørgsmål, så vælter test-stilladset sammen.Psst. Hvis du ikke allerede ved det, så har vi faktisk dedikeret et helt modul til test på vores uddannelse i adfærdsdesign. Her lærer du, hvordan du udvælger den rigtige test til en udfordring – og hvilke spørgsmål du skal stille.

• Mere test, mindre mavefornemmelse: Du skal stoppe med at følge din mavefornemmelse og starte med at teste. Sådan lyder opråbet i dagens podcast. For en af gevinsterne ved at teste er, at du kan få svar på, om der er en reel sammenhæng mellem din indsats og den effekt, du ser. Det betyder, at du kan afdække om en effekt rent faktisk er skabt af din indsats – og ikke fordi vinden har blæst en anden retning. Har du brug for en simpel guide til at teste dig til en bedre forretning, kan du finde en del guldmønter her.

• Information, kompetencer og motivation: Det er de tre centrale barrierer, vi ofte ser, når vi kigger på, hvad der står i vejen for at teste. Enten ved du ikke nok om at teste (informationsproblem), eller også kan du ikke finde ud af det (kompetenceproblem). En tredje mulighed er, at du simpelthen bare ikke rigtig gider (motivationsproblem).

Hvis du har brug for alle mellemregningerne, så lyt til hele podcasten.

Du kender den klassiske outtro, der markerer slutningen på et godt eventyr.

Men eventyret er blot en af genrerne i den ældgamle historiefortællertradition. I dagens podcast genopliver vi fortællerkunsten og bevæger os over i den moderne disciplin: Storytelling.

Storytelling en helt særlig type kommunikation og budskabsformidling. Så særlig, at vi tilegner den sin helt egen podcastepisode, hvor vi kaster disciplinen under lup – og gransker den fra det høje, strategiske helikopterperspektiv og helt ned i det mørke maskinrum.

Og til at hjælpe os med genoplivningen har vi inviteret Thomas Rydahl i studiet. Han er nemlig en vaskeægte bestsellerforfatter, og han inviterer dig med ind i forfatterens skrivehjørne.

Der er 3 gode grunde til, at du skal investere 43 minutter af dit liv på at lytte til denne podcast:

FOR DET FØRSTE …

… besvarer Thomas storytellingens tre vigtigste hv-spørgsmål: Hvad er storytelling (og hvad er en fortælling)? Hvad skal du med den? Og hvordan storytell’er du egentlig?

FOR DET ANDET …

… dykker vi ned i den kommercielle side af storytelling. For hvordan kan en organisation bruge storytelling strategisk? Det giver Thomas sit svar på – og så har han også taget et par eksempler med på gode og mindre gode virksomhedsfortællinger.

FOR DET TREDJE …

… får du en række værktøjer til at gå ud og arbejde med storytelling lige nu. Hvis vi skal afsløre nogle af dem, så glæd dig til at lære The Hollywood Method, hjemme-ude-hjemme-finten og opskriften på Storyshowing.

Har du kun tid til den korte overskriftsversion? Så skidt da. Men tag lige og giv podcasten et lyt senere så:

Du er en god storytell’er, når din historie gør noget ved din modtager som menneske. Du kender det sikkert selv. Du ved, den suppevarme følelse du får i maven, når den grimme ælling vokser sig til en majestætisk svane i det klassiske H.C. Andersen-eventyr.

For storytelling aktiverer modtagernes følelsesregister og forestillingsevne, og når det er rigtig godt, formår det faktisk at skabe oxytocin – et stof vores hjerne udskiller. Det er det, der gør, at du er villig til at bruge 10, 20, måske 30 timer på at læse en bog. Og det er det samme, der får dig til at tænke ”bare liiiige et afsnit mere”, når du er godt i gang med en ny Netflix-serie. Storytelling er et fix.

”De færreste benytter sig reelt af storytelling i deres kommunikation.” Sådan lyder dommen fem minutter og 47 sekunder inde i dagens podcast. Mange organisationer har en tendens til at fortælle om alle deres gode intentioner – men formår ikke at vise det i praksis. Derfor giver Thomas en kærlig opsang til alle organisationer: Din kernefortælling må ikke være en hul skal, for ellers bliver det en ufuldstændig fortælling.

Derfor skal du som organisation ud og identificere alle de små historier, der florerer i alle medarbejderled. Og det gælder også de eksterne historier, fx ude hos kunderne eller hos leverandørerne. Hvis du fortæller noget, skal du også kunne vise det.

I en tidligere podcast-episode kan du også høre mere om kernefortællingens betydning.

På en eller anden sær måde forbinder storytelling mennesker. Som afsender kan du skabe en så umiddelbar intimitet med modtageren, så vedkommende nærmest føler, at hun eller han er i skoene på den person, du skriver om. Thomas kalder også denne ud af kroppen-oplevelse for en avatar-oplevelse. I forskningens verden kaldes det for spejlneuroner, og det gør, at vi kan genkende de følelser, vi får beskrevet. Helt konkret, så spejler hjernen andres adfærd.

Derfor kan det være en vigtig teknik at sørge for, at din modtager kan spejle sig i den adfærd, du beskriver – og det er i alt fra de historier, du fortæller dine kolleger, men også i de narrativer, virksomheder fortæller gennem præsentationer, taler og kvartalsrapporter.

Og så får du heller ikke mere for den 25-øre. Du kan lytte dig til resten, ka’ du.

Var du med i London for nylig, da Behavioural Exchange 2019 var på programmet? Nej? Så er det dejligt, at du har banet dig vej frem til denne podcast. Vores seniorkonsulent Anne og adfærdsøkonom Thomas har nemlig været med på den store konference, hvor de tunge drenge fra adfærdsforskning i ind- og udland også var mødt op. I podcasten kan du høre Anne og Thomas’ vigtigste takeaways.

Hvorfor skal jeg lytte med?

Det skal du fordi:

· din FOMO slet ikke kan bære, at du ikke var en af dem, der fik en billet til BX19.

· du gerne vil vide, hvorfor adfærdsvidenskaben er på vej til at blive en græsk dyd – ligesom matematikken. Intet mindre.

· du får en mini-lydreportage af BX19, som du trygt føres igennem af søde bro-mennesker.

Så læn dig godt tilbage, tryk på play, og nyd serveringen af to dages lækkert indhold på under en halv time.

Han er kendt som manipulator. Et ord, der lyder både intrigant og lidt Machiavelli-agtigt. Manipulator.

I denne episode kan du høre, hvordan han rykker ved vores adfærd. Et emne, Jan har beskæftiget sig med, siden han var 14 år gammel.

I dagens episode kommer vi omkring tre nøgleemner:

- Ordet ’manipulation’

- Menneskets positive natur

- Måden vi taler på

”Det hele handler om fokus, fandt jeg ud af”, siger Jan i denne episode. Så fokusér bare al din energi på podcasten, og smut ind og hør dagens episode.

Du får også lige den helt grove opsummering af episoden. En smutvej til al den gode viden, podcasten indeholder:

Take away 1: Ordet manipulation er neutralt

Manipulation har en negativ klang. Men det behøver det slet ikke have. Der findes positiv og negativ manipulation.

Manipulation er egentlig bare at påvirke adfærd. Og det kan du både gøre mod det bedre og mod det værre.

Vi manipulerer alle sammen hele tiden. Vi tænker bare ikke over det. For eksempel når vi interagerer med andre mennesker i supermarkedet ved at sende et lille smil for at komme foran i køen.

I den lidt farligere ende er det lykkedes Jan Hellesøe at få en venlig ung mand til at skyde et andet menneske. Med løst krudt, bevares. Så manipulation kan godt bruges til at få onde handlinger frem i os.

Take away 2: Vi har altid en positiv starttanke

Jan er også terapeut. Han har haft mennesker med forskellige adfærdsproblemer; spiseforstyrrelser, rygning, alkoholmisbrug etc. De fører alle tilbage til det samme: Starttanken i alt det vi gør, er altid positiv (for os selv).

Hvad betyder det? Jan er kommet frem til, at så godt som ingen handlinger er tænkt som onde. Alle vores handlinger er styret af, hvad vi selv mener, er godt. Det kan du jo glæde dig over, næste gang du bliver sprunget over i køen. Handlingen havde – tro det eller ej – et positivt afsæt.

Når du forstår en persons positive afsæt, kan du arbejde ud fra det. Tag udgangspunkt i personens egen udgave af en positiv verden, og ryk adfærd ud fra det.

Den rare unge mand, der skød, troede selv, at han var med til at redde verden. At redde verden er vel en god ting. Ikke?

Take away 3: Sprog dikterer adfærd

I sit arbejde som hypnotisør er Jan blevet særligt bevidst om sprog. Det er ikke nyt, at sprog er vigtigt, hvis man vil have folk til at gøre noget. Spørg bare Martin Luther King. Det nye er, at Jan mener, at vi bør fjerne en del ord helt fra vores sprog. Hvilke ord? Her er Jans bud:

- Jo

- Faktisk

- Men

- Bare

- Ikke

Listen er ikke udtømmende. Men pointen er, at du skal undgå ord, der kan have en negativ klang. Ord, der trækker fra, indikerer forbehold.

Jan har et ret simpelt tip til dig, hvis du gerne vil følge hans sprogtip: Læs gamle mails systematisk igennem. Det skal være mails, du ikke kan huske. Når du læser, så registrér, hvordan det virker på dig at ’høre dig selv’ på skrift. Isolér de ord, der har negativ klang. Lav en liste til dig selv, og gå i gang med ikke at bruge dem. Det er faktisk (hovsa) ret svært.

Og så kan du godt føle, at du er løbet tør for dét der særlige smøremiddel, der skaber lydhørhed og opmærksomhed helt ned på de bagerste rækker.

I denne særudgave af bro fm har vi sat komiker og journalist Sebastian Dorset stævne i sofaen til en snak om humor som middel til at nå ud til publikum. Og du får det hele serveret fra scenen på Hotel Cecil, hvor vi i anledning af Podcastfestival 2019 streamede live i sidste uge.

”Altså. Min far kunne kun to vittigheder, som han på sadistisk vis trak længere og længere ud – og begge vittigheder havde samme pointe. Og så blev jeg voksen og fandt ud af, at der fandtes flere jokes. Og det synes jeg jo var fantastisk.”

Sådan indleder Sebastian Dorset vores bro fm live-session. At det lykkes ham at genfortælle en af de dårlige far-jokes og få latteren til at bruse gennem salen, er en grund i sig selv til at lytte til med. For Sebastian Dorset er lidt af en ordekvilibrist. Og han har lige fra barnsben lært, at humor er et af de mest effektive virkemidler til at nå mennesker og fange deres opmærksomhed.

Når du hører denne podcast, kommer du ind i hovedet på en garvet komiker, der ved, hvordan humor kan bruges til at tage folk i kraven og få dem til at lytte efter. Du skal blot også være beredt på et par befriende svinkeærinder undervejs.

Dorset giver dig bl.a. svar på:

1. Hvorfor kvinder er et super uberegneligt publikum
2. Hvad Frank Hvam gjorde helt rigtigt i sin EP-valgvideo
3. Hvorfor du skal turde give lidt mere af dig selv, når du formidler til andre.

Det hele er pakket ind i knastør ironi og vaskeægte 90’er-humor. Så klik på play-knappen, og lyt med, når bro fm møder journalist og komiker Sebastian Dorset til en snak om humor på Hotel Cecils scene.

Liveformatet er nyt for bro fm, og vi er kun lige begyndt. Der kommer nemlig endnu en live-optaget podcast til jer lyttere.

Næste gang handler det om selve podcastmediet under titlen ”Branding på lyd”. Her har vi sendt vores egen podcastvært til en vaskeægte talk med tre garvede mænd, der netop producerer podcasts i Danmark.

Vi lyttes ved.

Kedeligt, tænker du?

Nej, lover vi.

Det er alt andet end kedeligt, når vi dissekerer tendenser på de sociale medier og ser nærmere på, hvordan de påvirker den valgkamp, vi står midt i lige nu.

Til den skalpelskarpe dissektion har bro fm inviteret to kloge hoveder ind i studiet. Thomas Albrechtsen og Cecilie Astrupgaard, der begge kommer fra analysebureauer: Thomas fra Common Consultancy, Cecilie fra Analyse & Tal.

De to analyseeksperter gør en karriere ud af at bruge data fra sociale medier til at skabe større forståelse for det samfund og demokrati, vi lever i. Data, som ofte kan være utilgængelige eller svære at forstå og bearbejde.

Udover dybdegående indsigter i alt fra Facebooks tekniske algoritmer til valgets gennemgående medietrends kan du i denne udgave af bro fm få svar på disse 3 spørgsmål:

1. Hvad er der sket med den digitale udvikling siden de seneste folketingsvalg?
2. Hvad er junkmedier? Og hvordan kan de påvirke partier, politiske organisationer, bevægelser og ikke mindst vælgere?
3. Hvorfor er Radikale Venstres følgere generelt mere kede af det? Mens Liberal Alliances følgere griner meget?

Tryk på play-knappen, og få alle de nørdede nuancer.

Ingen podcast uden gode råd. Cecilie og Thomas forærer gyldne indsigter og slår ned på de virkemidler, der kan skabe en effektfuld og involverende valgkampagne på sociale medier.

Hvis vi allerede her skal give en lille snas, vil det være nøgleordet nærhed. Det er nemlig langt fra nok, at politikerne er aktivt tilstede på de sociale medier. De skal også være autentiske. Det behøver f.eks. ikke være helt skidt at ligge syg på en valgåbningsdag. Sådan som Mette Frederiksen gjorde det:

Hvordan skaber du en god stemning blandt publikum?

Og hvad er det allerførste, du skal gøre, når du stiller dig op på en scene?

Det svarer freestylerapper Per Vers på i dagens udgave af bro fm.

Den klassiske scene-brøler

Hvis jeg skal tease dig lidt på episodens tema, vil det være med dette budskab: drop selvkritikken og træk vejret, Hr. Klogesen. Der er nemlig både prygl og kærlighed at hente for den moderne foredragsholder. Særligt når snakken falder på manuskripter, selvlærte linjer og tætpakkede powerpoint-slides, falder de tunge indsigter.

”Den klassiske brøler er at gå ind og sige ordret, hvad man har memoriseret (…) Jeg synes, jeg ser en hel del foredragsholdere, der kan så meget, ved så meget, har brugt store dele af deres liv på at blive eksperter i et emne – enten vildt smalt eller enormt bredt. Og det bliver simpelthen komprimeret. Der er simpelthen rigtig meget båndbredde, der bliver komplet svitset af til rigtig mange konferencer og temadage, fordi det hele er så informationstungt.”  - Per Vers

Bum. Båndbredden bliver svitset af. Men hvad kan du som foredragsholder gøre for at undgå det? Det diskuterer vi vidt og bredt, når Per Vers kommer i studiet og taler om scenetække og publikumscharme. Blandt andet mener Per Vers, at kun 1/3 del af dit oplæg skal bestå af vigtige, videnstunge pointer. Eller - punchlines - som det hedder indenfor miljøet.

Vi gentager lige: kun 1/3 af dine pointer må være videnstunge.

Hvad resten af tiden skal gå med?

Det kan du finde ud af, hvis du tuner ind på bro fm. Vel mødt.

For i dag har vi besøg af Helle Øbo. Helle er administrerende direktør i AskovFonden.

Med 22 år på bagen som leder i AskovFonden fortæller Helle os om sine ledelseserfaringer og om, hvorfor tilgangen bag klar ledelse er den vigtigste forudsætning for at undgå konflikter med medarbejderne.

Nemt. De kommer her:

1. Du lærer, hvordan ledelsesstilen ’klar ledelse’ kan rette op på de dårlige diskussioner, og du får simple teknikker til at styre mod en bedre samtale.
2. Du får praktiske indsigter, som ikke kun er vigtige for en leder. De er vigtige for alle, der arbejder sammen med mennesker. Om det er med kunder eller i medarbejderteams (og det er jo immervæk de fleste af os).
3. Du får en detaljeret gennemgang af Oplevelseskuben, som er et konkret redskab, du kan bruge til at fremme læringsmiljøet og arbejdsglæden i en organisation. Psst. Hvis du scroller lidt ned, kan du se den i sin rette form :)

Klar ledelse handler i bund og grund om, at alle samtaler er lærende. Det handler om, at man både skal inspirere, men også lade sig blive inspireret af sine medarbejdere.

Men hvis vi skal presse de vigtigste hovedbudskaber fra fagtermerne i klar ledelse ned i ultrakorte bulletpoints, så ser de sådan her ud:

• Kend dit bevidste selv: Hvad er det egentlig, der ligger til grund for, at du agerer, som du gør? Ved at være nysgerrig og kende til din egen adfærd og egne antagelser kan du nemmere give plads til andres holdninger.
• Hold den lærende samtale: I alle samtaler, du går ind i, er du optaget af at blive klogere. Og det gør du ved at være observant og blive på egen banehalvdel i de samtaler, du har med dine kollegaer.
• Differentier dig, og undgå sammensmeltning: Når konflikten opstår i en samtale, skal du undgå at sammensmelte dine egne og din kollegas problematiske reaktioner. Løsriv dig i stedet fra konflikten, og differentier dig ved at lytte og være nysgerrig.

Har du brug for lidt mere tid på støttehjulene, før du kaster dig ud i klar ledelse? Så tryk på play, og lad Helle Øbo tage dig hånden i dagens episode på bro fm.

For aldrig har vi stolet så lidt på vores naboer, politikerne, nyhederne og hinanden. Mange er ensomme og har svært ved at finde ud af, hvor de hører til. Skepsis, mistillid og ensomhed er nogle af de samfundstendenser, man støder på, hvis man dykker ned under overfladen. Det skyldes til dels, at vi bliver mere og mere digitale, og at teknologien udvikler sig lynhurtigt.

Emil har inviteret vores egen Josefine Eliasen i studiet for at suge en god portion dugfrisk viden til sig. Josefine er etnolog og konsulent i bro. Hun deler de tendenser og indsigter, som hun har med hjem i sin trolley efter adskillige intense dage på South by Southwest – eller SXSW om du vil. Hvis du ikke kender SXSW, kan vi fortælle, at det er en kreativ tech-festival med en interaktiv konference. Den bliver afholdt i Austin, Texas, og 420.000 mennesker fra hele verden valfarter til.

Hvorfor skal jeg lytte med?

Det skal du, fordi Josefine fører dig trygt gennem tre oplæg, som giver et indblik i et verdensbillede, hvor digitaliseringen sætter sine spor:

• ‘Belonging’, Brené Brown
• ‘Building Trust in Distrustful Times’, Neil Pasricha & Frank Warren
• ‘7 non-obvious trends changing the future in 2019’, Rohit Bhargava

Du får nogle kvalificerede bud på:

• hvorfor ensomhed er blevet et tema, der er svært at ignorere, når vi taler om digital udvikling

• hvad det helt konkret betyder, når vi taler om, at mennesket skal tilbage i centrum – og hvad det betyder for dine løsninger og designs.

Og som en særlig bonus får du et bud på, hvorfor du skal turde sige: ”Det ved jeg ikke”.

Så tryk på play-knappen, og importér de nyeste indsigter direkte fra Texas – krydret med mundrette citater som: ”Vi vil gerne skabe en bedre verden med den store marmeladepensel”.

Og hvis du bliver revet så meget med, at du vil dykke endnu dybere ned i emnerne, kan du finde mere viden her.

Bøger:

• Non-Obvious 2019: How To Predict Trends And Win The Future, Rohit Bhargava
• Doing Anthropology in Consumer Research, Patricia Sunderland and Rita Denny
• Dare to Lead, Brené Brown

Du kan også høre TED talken: Vulnerability, Brené Brown – en af de mest sete TED talks i verden.

Hvordan lykkes jeg i mit job?

Hvordan får jeg ting til at ske i min organisation?

Hvordan opbygger jeg et tillidsfuldt forhold til min kollega?

I en perfekt verden ville vi servere et svar a la ”følg disse tre punkter ...”. Men vi kan allerede nu afsløre, at der ikke findes nogen trin for trin-guide. For svaret i dag er meget mere komplekst: det er nemlig kultur. Især forståelse for virksomhedskultur.

Det betyder blandt andet, at du godt kan tage og pakke din ’her kommer jeg’-attitude væk, når du begår dig i en organisation. Det betyder også, at der er forskel på, om du skal arbejde med et team i Billund, Singapore eller København. Og så betyder det sjovt nok også, at der er forskel på, hvordan du skal agere, når du arbejder sammen med Lars og med Julie.

For hvis man som leder, kollega eller bare som person skal have sin agenda igennem, så bliver man nødt til at tilpasse sig de mennesker, man interagerer med, og den kontekst, de kommer fra.

Netop det er noget, Kent Thomsen slår et slag for i dagens podcastepisode. For Kent er en person, der har oplevet kulturskifte helt tæt på. Ved at gå fra LEGO – en succesfuld organisation baseret på nordiske værdier – til L'Oréal – en global, franskorienteret og mindst lige så succesfuld organisation – har Kent forstået, hvor meget opmærksomhed dette emne fortjener.

I denne episode af bro fm tager vi derfor et dyk ind i virksomhedskulturens og relationernes sfære til en snak om, hvad der egentlig gør dig til en god leder, en god kollega eller simpelthen bare et godt menneske (den sidste påstand står for redaktionens regning).

Ved at lytte til denne bro fm-episode får du Kent Thomsens personlige og professionelle erfaringer fra de højeste ledelseslag i både LEGO og L’Oréal. Lad os summere op for dig med tre slagkraftige argumenter:

1. Du bliver klogere på, hvordan du afkoder en virksomhedskultur og på, præcis hvor vigtig tillidsfulde relationer er for den.

2. Du hører, hvad viden om værdier, diversitet og sårbarhed – og kombinationen af denne treenighed – betyder for virksomhedskultur.

3. Du kommer i helt urimeligt godt selskab med en gemytlig og gæv jyde, der brænder for sit job og de mennesker, han arbejder sammen med.

Personligt mener vi, at argument nummer 3 burde være nok til at få dig til at trykke play

Et markant flertal af os ved, at vi skal bekymre os på klimaets vegne. Men ved vi egentlig helt hvorfor? Vi har nok opfanget, at når der bliver talt om klimaforandringer, så er det noget med temperaturstigninger, drivhusgasser og en masse forskere, der drøner rundt oppe på indlandsisen og kigger på noget gammel is.

Men detaljerne og nuancerne er altså lidt sværere lige at få med også. For komplicerede emner – som for eksempel klimaet - er bare notorisk svære at kommunikere tydeligt om.

Det er simpelthen svært for almindelige mennesker at forstå, hvad der egentlig foregår. Og det stiller ret store krav til formidlingen. Ja, dér var den. Kommunikationspointen. Og det er netop den pointe, der sætter rammerne for dagens podcast.

I dag har vi besøg af den prisvindende klimaforsker Sebastian Mernild. Han sætter ikke bare den internationale dagsorden med sin forskning i klimaforandringer. Han formår også at fortælle og formidle, hvad han når frem til, så den brede befolkning i Danmark faktisk forstår det.

Som Sebastian siger det: Folk kan kun gøre ting anerledes og træffe nye beslutninger, hvis de får viden om det. Så den viden vil vi gerne servere for dig i dagens podcast, så du kan blive bedre til at formidle – og samtidig lære en hulens masse om vores verdens klimatilstand.

Her kommer alle argumenterne i en overskuelig bullets-pakke:

• Du lærer hvordan man skal kommunikere ud til den brede befolkning, så Hr. og Fru Danmark kan være med, når du prædiker om dit fag
• Du får eksempler på virkelig komplicerede pointer, og hvordan man oversætter dem til spiselige forklaringer
• Du hører om, hvilke kanaler Sebastian bruger, hvorfor de fungerer for en fagmand som ham, og hvordan han tilpasser sin vinkling alt efter mediet.

Bonus-bullet: Og så lærer du mindst to tekniske klimatermer, og hvad de betyder på helt almindelig menneskesprog (vi kan afsløre at ’out of balance’ og ’tipping point’ slås om word of the day-titlen i bro lige pt).

De 3 vigtigste kommunikationspointer

1. Regn med at folk ikke fatter en brik

Folk er jo ikke dumme. Det er bare dig der helt urimeligt klog. Så hvis du skal have alle med på vognen må du først lige hoppe ned fra den, og så gøre dig umage med nænsomt at hjælpe folk med om bord i al din gode, faglige viden.

Tag de generelle tendenser og de helt store linjer, og træk dem så ned på et fælles niveau. Gør det abstrakte til noget, der er relevant, enkelt og banalt for din målgruppe. Brug fx den klassiske kommunikationstragt eller abstraktionsstien før du kommunikerer til din målgruppe.

2. Få budskabet frem først

Overskriften siger vist sig selv. Når man som Sebastian optræder på forskellige medier, hvor man kan være i luften i alt fra 30 sekunder og derover, er det vigtigt, at budskabet og konklusionerne kommer frem som det første. Derefter kommer perspektiveringerne. Og til sidst kan du så krydre det med de lidt mere komplekse pointer.

3. Listen and learn

Tag en masse noter når de dygtige folk taler, skriver eller hvad de nu gør, for at formidle et lidt sværere emne. Vær ikke bleg for at kopiere nogen, der formår at gøre det godt.

Så find notesblokken og din skarpeste pen frem, og tryk på play-knappen længere oppe.

Få også eksempler fra Helles eget iværksætterliv, og hør hvorfor der er brug for at tale om kvinder i iværksætterbranchen ved spisebordet.

Og så giver hun 4 karriereråd med på vejen, som hun ville ønske, hun selv havde fået, da hun startede bro for godt og vel 20 år siden.

De 4 myter, der snart skal dø

Som en lille teaser får du her et sneakpeak på de 4 myter om kvinder og iværksætteri, som Helle slagter i dagens podcastepisode:

Myte #1: Iværksætter er nørdede mænd, der sidder i en kælder, lugter af sved og opfinder ting, mens de spiser McD.

Myte #2: Succes er lig med en opfindelse til 100 mio. kr.

Myte #3: Familieliv og iværksætteri kan ikke gå hånd i hånd.

Myte #4: Det entreprenante liv byder på en gigantisk proces og virksomhedsdrift indtil man er gammel og grå.

Er du klar til at høre de fire myter blive aflivet live i bro fm? Så hop op og klik på play.

Links til mere spændende læsning

Du skal selvfølgelig ikke snydes for Helles oprindelige kronik i Børsen, som denne podcast er inspireret af. Den kan du læse her.

(Kronikken kan være gemt bag en betalingsmur)

Vi vil ikke afsløre alt for meget om, hvad formålet med den nye fortælling [*host* grøn *host* energi*] er, men i stedet henlede dig til de 3 grunde til at lytte med.

Hvorfor skal du lytte med?

Fordi der deles guldkorn ud fra den hemmelige slikskuffe, når vi bl.a. får at vide af Filip, hvorfor det er vigtigt at gentage dit budskab igen og igen. Derudover vil du heller ikke gå glip af:

• hvorfor man som virksomhed ikke bare bør tale om sig selv
• hvordan man får ledelsen i virksomheden med på idéen om rebranding
• hvilke lavpraktiske ting man ikke må undervurdere, når man ruller sin nye fortælling ud

Med andre ord så er der masser af både interessant, lærerig og sjov viden at hente ved at lytte til denne podcast. Du skal blot trykke på play-knappen længere oppe.

De 3 vigtigste pointer på under 5 minutter

Hvis du ikke har tid til at høre hele podcasten, men gerne vil have de 3 vigtigste pointer, hjælper vi dig på vej. For dem skal du selvfølgelig ikke misse, når nu du kan få dem serveret i snackportioner her:

Gør det helt klart, hvad din virksomheds branding skal være. Hvad er centralt, helt-ind-i-kernen vigtigt for jer?

Dette indlejrede formål må meget gerne være noget, der er større end jer selv. Så kan kunderne identificere sig med det og sætte jer på landkortet som en virksomhed med en konkret holdning i hjertet.

Og for netop Ørsted så udspringer deres formål i at være frontrunner for grøn energi.

Din nye fortælling og budskab skal gentages. Gentagelse på gentagelse på gentagelse. Lige til du selv brækker dig over det. Og så lidt mere. Og så gentages igen. Gentagelse.

Selvom det virker banalt, vil der altid være nogen, der endnu ikke har hørt dit budskab. Derfor er gentagelse altafgørende for at komme ordentligt ud til målgruppen.

Til de, der har hørt budskabet i første omgang, anden omgang og tredje omgang, er gentagelse også vigtigt. Jo flere gange, budskabet kommer ud, desto tydeligere etableres det. Du indprenter dig på modtagerens nethinde ved at bruge det samme budskab på en konsekvent måde.

Når du skal have ledelsen med på vognen til ny branding af virksomhedens formål, skal du have is i maven. Det kræver mod og forberedelse.

Det er vigtigt at forberede en løsning, ikke et forslag – men noget konkret.

Vis vejen; den nye retning, du anbefaler. Vis, at andre har gjort noget lignende, og at det virkede for dem. Vis, at du har hjertet med og allerede har søsat testtiltag.

Filip fortæller, at i en kæmpe rebranding, som Ørsted har gennemgået, skal du også huske, at hjertet internt i virksomheden skal være med. Arbejdet kan ikke alt sammen udliciteres til et konsulenthus. For medarbejderne er en del af essensen og en vigtig del af arbejdet med den nye fortælling. Alle skal med på vognen.

Der er selvfølgelig også meget andet, Filip deler ud af spændende pointer, hvis du lytter til podcasten.

Hvis der findes regler for det, så får du dem serveret i dag.

Du får i hvert fald en grundig indføring i strategien bag content marketing og de vigtigste do’s & dont’s i dagens podcastepisode.

Og denne gang har vi besøg af et velkendt ansigt. Eller rettere: en velkendt stemme. Nemlig vores tidligere kollega og forhenværende vært i bro fm med 33 podcastepisoder i patronbæltet – jep, den folkekære Henrik Hillestrøm.

Dit content må ikke være tilfældigt. Derfor skal du lave en contentplan, der kan indeholde bl.a. emner om, hvad der er aktuelt lige nu, eller hvilke spørgsmål dine kunder stiller.

Henrik bliver i episoden præsenteret som selveste ’Content-Kongen’, og i bro tør vi godt sige, at det er en titel han kan leve op til. For Kong Henrik har nemlig mere end 10 år på bagen med content marketing.

Og Henriks viden, erfaring og kompetencer, deler han generøst ud af, hvis du trykker på play-knappen lidt længere oppe.

Hvorfor skal du lytte med?

Det skal du gøre, fordi du ikke kan lade være. Og selvfølgelig, fordi du lærer, hvordan god content marketing:

• skaber en relation til din målgruppe og/eller til potentielle målgrupper
• etablerer dit brand som en slags ekspert i det område, du opererer i
• opbygger din position på markedet og giver dig indflydelse.

Vi ved, at det er en bred disciplin. Så derfor tager vi dig igennem de vigtigste pointer og takeaways inden for content marketing – underbygget af konkrete eksempler på, hvordan det helt reelt fungerer i praksis.

Med andre ord så lærer du de specifikke trin, der kan selvantænde en potent content marketingstrategi, som i sidste ende kan tilfredsstille din målgruppes behov og måske endda også tiltrække andre målgrupper.

Sådan spurgte vi for nylig følgerne på vores Facebook- og LinkedIn-sider. Vi havde nemlig inviteret Morten Vium med i vores podcast, og hvis du bare er det mindste interesseret i LinkedIn som kommunikationskanal, så er du med statsgaranti stødt på hans navn.

Morten er en af de klogeste og mest profilerede LinkedIn-eksperter, vi har herhjemme i svanedammen.

Og da mange af vores kunder, følgere og venner arbejder professionelt med LinkedIn, tænkte vi, at vi ville give dem en lækker skefuld af karamelliserede tips og tricks til at få mest muligt ud af anstrengelserne. Og vi lover, at der er masser at komme efter, hvis du lytter med.

Vi bebrejder dig ikke, hvis du vil til sagen og ikke gider al den smalltalk. Bare tryk på play.

Lad os bare være ærlige: Det er den hidtil længste episode af bro fm, der venter dig her. Hver gang Morten Vium åbner munden, falder der så meget brugbar viden ud af den, at man ikke nænner at bede ham om at stoppe. Og som bekendt er podcastens vært, vores egen Henrik Hillestrøm, heller ikke bleg for at byde ind, når snakken falder på content marketing.

Så det er to ivrige, men også kloge snakkehoveder, der præger episodens 80 minutter. Men de spilder ikke mange sekunder undervejs på ligegyldige høfligheder og dårlige jokes (okay, et par stykker bliver det til).

Episoden er vores ekspertguide til din virksomheds LinkedIn-side. Den svarer på vigtige spørgsmål som:

- Hvorfor er det i det hele taget relevant for organisationer at være på LinkedIn?

- Hvordan skaber man professionelle relationer på LinkedIn (i stedet for blot at connecte)?

- Hvordan laver du en strategi og lægger en plan for jeres LinkedIn-side?

Her diskuterer Morten og Henrik nogle af de spørgsmål, man bør afklare, inden man kaster sig ud i LinkedIn-eventyret: Hvorfor overhovedet bruge Linkedin? Hvilket indhold kan og bør man lave? Hvem skal have hovedansvaret? Hvilke historier kan man fortælle? Hvem er målgruppen?

- Hvad kendetegner det gode opslag på Linkedin?

Spoiler alert: Det skal støtte op om de målsætninger, man har sat for sin LinkedIn-strategi, det skal engagere og skabe respons, og du bør veksle mellem de fire grundlæggende typer opslag: Tekst, billede, video og links.

- Hvordan finder du de gode historier i organisationen?

Hint: Du skal ikke finde på det hele selv fra din position bag computeren. Let røven, som vores konsulent Frieda Molin ville sige.

- Hvordan får man løftet sit LinkedIn-game til nye højder, når man først er kommet i gang?

- Hvordan kan man bruge medarbejderne som aktive medspillere i virksomhedens LinkedIn-strategi?

Det sidste punkt var der flere, der bragte på bane, da vi opfordrede vores følgere til at stille spørgsmål, vi kunne tage med til Morten. Og med rette. Der er nemlig et meget stort potentiale i at aktivere medarbejdernes personlige profiler. Episoden giver dig gode råd til, hvordan du kan hjælpe dem i gang og på vej.